En ambitiøs rejse er begyndt, og hos Mad Med Mest ser vi det som vores pligt at arbejde målrettet for at sætte et positivt aftryk inden for bæredygtighed, have fokus på grøn omstilling og tage et socialt ansvar i vores nærmiljø.
Hos Mad Med Mest ser vi ingen grund til at vente på, at nye krav og regler træder i kraft – vi er handlingsorienterede og ønsker at gøre en forskel. Netop derfor har vi allerede nu omstillet vores affaldssortering, og lever op til de krav, som alle skal efterleve i slutningen af 2022.
I den forbindelse er vi glade for at samarbejde med Marius Pedersen, der kan håndtere alt vores sorterede affald, og som har certificeret Mad Med Mest i korrekt affaldssortering.
Især ifm. COVID-19-nedlukningen måtte vi tænke ud af boksen for at imødekomme de nye behov og krav fra omverdenen og kunder. Det var pludselig en realitet, at vi måtte portionsanrette frokostordningerne, og det var en lærerig proces.
For bedst muligt at undgå forbruget af plastemballage, bruger vi i dag metalbeholdere og plastemballage, der hovedsageligt består af genanvendt materiale.