Hos Mad Med Mest tilbyder vi virksomheder sunde, varierede og veltillavede frokostordninger, der kredser om gode og sæsonaktuelle råvarer. Vores frokostmenu består altid af både varme og kolde retter, der er nøje sammensat, så de smagsmæssigt matcher hinanden.
I vores frokost indgår spændende salater, langtidstilberedte kødretter, smagfuldt pålæg og lækkert brød, og vores frokost er aldrig en gentagelse fra dagen før, da nye og velsmagende retter finder vej til menuen hver dag. Mad Med Mest tilbyder endvidere mulighed for både vegetariske og veganske frokoster, ligesom vi også sagtens kan tage højde for allergikerens specifikke behov.
Vores frokostordning er konstrueret således, at både veganere, vegetarer og dem, der spiser kød, kan nyde flere af de samme retter, og de resterende tilvælges alt efter ønske. I behøver derfor ikke vælge enten en vegansk, vegetarisk eller en traditionel frokostordning til alle medarbejderne, men kan sagtens blande, så alle medarbejdere får opfyldt deres behov.
Er du interesseret i at høre mere om jeres muligheder og priser, så kontakt os helt uforpligtende. Vi sidder klar til at svare på alle dine spørgsmål.
Der er skattemæssige forskelle på, om jeres medarbejdere har en frokostordning med egenbetaling eller om I som arbejdsgivere dækker hele udgiften til måltidet. Har I valgt en model, hvor medarbejderne ingen udgifter har i forbindelse med måltidet, skal de betale skat af måltidet. Beløbet, der skal betales skat af, vurderes til den omtrentlige værdi, den enkelte medarbejder har sparet i privatforbrug.
Vælger I den løsning, som langt de fleste virksomheder gør brug af, hvor medarbejderne har en egenbetaling til frokostordningen, skal der ikke betales skat af denne, hvis den lever op til SKATs regler om "uvæsentlig værdi”.
Skat har udarbejdet nogle retningslinjer for området, der opererer med begreberne “standardmåltid” og “luksusmåltid”. Tilbyder I jeres medarbejdere et dyrt “luksusmåltid” , hvor frokostordningens egenbetaling ikke stemmer overens med de reelle udgifter, vil medarbejderne blive beskattet af frokosten, selvom de betaler en andel af den.
Tilbyder I derimod jeres ansatte en frokostordning, der falder under kategorien “standardmåltid”, vil de ikke blive beskattet. SKAT har opsat en minimumsgrænse for medarbejdernes egenbetaling, og satserne er for indeværende 15 kr. pr. måltid uden drikkevarer og 20 kr. pr. måltid, hvor der også tilbydes andre drikkevarer end vand.
Hos Mad Med Mest er vores frokostordning bygget op omkring “standardmåltider”, så dine medarbejdere ikke kommer til at opleve skattemæssige overraskelser.
I samarbejde med Jespers Torvekøkken kan vi tilbyder kantineordninger til virksomheder, der har faciliteterne til det, og gerne vil give deres medarbejdere mulighed for at nyde den liflige duft fra køkkenet. Vi bestræber os på at tilpasse vores kantineordninger efter den enkelte virksomheds individuelle ønsker og behov, og sammensætter altid et team af medarbejdere, der harmonerer med den pågældende virksomhed.
Er I interesseret i at høre nærmere om jeres muligheder for kantinedrift, eller har I spørgsmål vedrørende vores frokostordning, er I meget velkomne til at kontakte os.
Du er altid velkommen til at kontakte os for mere information om hvordan vi kan hjælpe dig.
Send os en mail via formularen, eller giv os et kald.