Mad Med Mest har produktion og daglig gang i Vejgaard ved Aalborg, hvor vi ud fra nøgleordene kvalitet, bæredygtighed og madglæde skaber smagsoplevelser, der giver vores dejlige kunder lyst til mere.
Mad Med Mest er skabt ud fra et brændende ønske om at levere en inspirerende daglig frokost til Aalborgs mange virksomheder. Virksomheden udspringer fra det tidligere Restaurant Mest, som var en succesfuld restaurant i Aalborg (2010-2014).
En målrettet rejse mod at blive mere bæredygtig og økologisk er i fuld gang. Du kan læse meget mere om nogle af de konkrete tiltag, som vi allerede arbejder med i dag under Bæredygtighed og FN's 17 verdensmål.
Vi er ambitiøse på både vores egne og vores kunders samt samarbejdspartneres vegne, så vi alle lettere kan træffe de sunde og ansvarlige valg, der understøtter vores bæredygtige rejse.
I foråret 2024 blev Mad Med Mest købt af Jespers Torvekøkken. Jespers Torvekøkken og Mad Med Mest har mange identiske ambitioner når det kommer til bæredygtig og ansvarlig virksomhedsdrift – blandt andet derfor var det oplagt for Jespers Torvekøkken at investere i den del af forretningen hos Mad Med Mest, som omhandler frokoster.
”Det har været enormt vigtigt i salgsprocessen, at Jespers Torvekøkken er en virksomhed, der er ligeså ambitiøse i forhold til bæredygtighed i forskellige afskygninger og ansvarlig virksomhedsdrift, som vi i Mad Med Mest er. Jeg glæder mig meget til at se, hvordan vi nu som en del af Torvekøkkenet kan løfte og udvikle virksomheden yderligere,” fortæller Michel Lycoops.
Det hele startede på Ruths Hotel i Skagen, hvor Michel Lycoops havde fornøjelsen af at stå i kokkelære. Det blev begyndelsen på en spændende rejse, der har banet vejen for hvor Michel er i dag.
Efter læretiden på Ruths Hotel var Michel efterfølgende forbi både Brøndums Hotel i Skagen, Cherval Blanc ved Intel, Restaurant Mest og Svalegaarden Mest i Aalborg. Den seneste del af Michels rejse begyndte for alvor, da kantinedelen af forretningen voksede sig for stor til det charmerende Svalegaarden.
Der var brug for mere plads og bedre faciliteter, hvilket resulterede i etableringen af Mad Med Mest og nye lokaler i Vejgaard. Faciliteterne er sidenhen blevet udvidet op til flere gange allerede, og efterspørgslen på lækker catering og frokostordninger har siden da været støt stigende.
Ikke kun faciliteter og en god lokation danner grobund for den positive udvikling, som Mad Med Mest har oplevet.
Bæredygtighed, grøn omstilling og dét at tage et socialt ansvar i nærområdet står Michels hjerte nært, hvilket kommer tydeligt til udtryk i hele virksomhedens organisering og kultur.
Det er Michels Lycoops’ helt store passion at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejdernes trivsel og madglæde kan smages ude hos kunderne. Den menneskelige bundlinje og et bæredygtigt fokus er helt essentielt for at Mad Med Mest i dag har Aalborgs måske gladeste kunder – vurderet ud fra den positive feedback, der kommer retur.
I Mad Med Mest er der plads til alle, og glæden ved at levere et godt produkt, er en positiv drivkraft hos alle medarbejdere.
Nicolai er uddannet kok fra Hotel Scheelsminde i 2016 og har siden hentet stor erfaring fra blandt andet Bühlmann og Tabu i Aalborg. Nicolai lægger stor vægt på de gode friske råvarer - lige fra friskfanget fisk til sprøde lokale grøntsager. Han sætter en stor ære i skabe kvalitet og variation i frokostmåltidet samtidig med at den visuelle oplevelse skal være i top.
Et økologisk og bæredygtigt mindset er et must for at arbejde i køkkenet hos Mad Med Mest. Vi bestræber os på at træffe bæredygtige beslutninger og indkøb, hvor vi altid har vores grønne værdier i tankerne. Derfor er vi altid nysgerrige på nye produkter på markedet, gerne med et økologisk alternativ. Vi besøger ofte lokale producenter for at fremskaffe de allerbedste råvarer.
Motivation og holdånd er nøgleord for Nicolai. Vi arbejder hele tiden med at motivere vores medarbejdere og skabe en sund kultur på vores arbejdsplads. Vi tror på, at dette er vejen til en god arbejdsplads, hvor kreativiteten får lov til at blomstre.
Skal Mad Med Mest være din nye frokostleverandør? Har du spørgsmål til eller ønsker du at bestille én af vore buffeter?
Du er mere end velkommen til at kontakte os på telefon eller ved at udfylde kontaktformularen.